Journalist for en dag
Dagen giver eleverne indblik i journalistens hverdag og de teknikker, der anvendes til nyhedsformidling på tilgængelige platforme. Eleverne får indblik i, hvordan det danske sprog anvendes i tale og skrift til formidling af nyheder.
Eleverne kan bl.a. lære, hvordan journalisterne sorterer i nyheder, opbygger en god artikel, gør sproget levende, vinkler den gode historie, tager gode pressefotos, bruger de sociale medier, opbygger nyhedsudsendelser og laver interviews. Vi tilpasser emnerne til jeres interesser og behov.
Dagen vil veksle mellem workshops og oplæg. Oplæggene tager udgangspunkt i teorien, mens workshopsene byder på -forskellige innovative og kreative elementer.
»Journalist for en dag« kan kobles sammen med et besøg på skolen i anledning af udstillingen »Årets Pressefoto«, der finder sted i ugerne 38, 39 og 40. Det er også muligt udelukkende at få et oplæg omkring udstillingen og pressefotos.
Til eleven:
»Prøv, hvad det vil sige at være journalist i det moderne flow af nyheder. Du vil arbejde med vinkling af historier, interviews, pressefotos og artikler til alle platforme!«