Om SU

Hvis du er over 18 år, kan du få SU under din uddannelse på Handelsgymnasiet Ribe. SU betyder ”Statens Uddannelsesstøtte” og er en økonomisk støtteordning, der gives til folk under uddannelse. Der er dog nogle forskellige regler for, hvornår du kan få SU støtte.

Med SU får du et fast beløb hver måned. Størrelsen på dit stipendium afhænger dog af, om du er udeboende eller om du bor sammen med én eller begge dine forældre. Hvis du er mellem 18 og 20 år er størrelsen på din SU støtte afhængig af dine forældres indtægt. Er du derimod over 20 år, betragtes du som uafhængig af dine forældre.

18 år - kvartalet efter

Kvartalet efter du er fyldt 18 år, kan du få SU til en ungdomsuddannelse, hvis du opfylder betingelserne. Fylder du for eksempel 18 i april, kan du få SU fra den 1. juli.

Du kan tidligst søge SU 1 måned før den dato, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. oktober, så kan du tidligst søge fra den 1. september.

Du skal søge SU i minSU

Ekstra info

Du skal have NemID for at kunne logge på www.su.dk. Hvis du ikke allerede har NemID, så bestil det her! Det er gratis at få NemID.

Støttemeddelse og andre SU-breve sendes til din digitale postkasse/e-boks.

Opret den her!