Bus/togkort (ungdomskort)

Med et Ungdomskort kan du rejse billigt til og fra dit uddannelsessted i Danmark. Derudover giver Ungdomskort dig mulighed for at rejse rundt i Danmark til nedsat pris.

Ungdomskortet fungerer som et månedskort, som du skal vise til buschauffører, når du stiger på bussen og til kontrollører i tog og metro.

Når du er i gang med en ungdomsuddannelse, så skal du først søge om godkendelse via selvbetjeningssystemet. Husk at have dit NemID klar, da det skal anvendes. Når du er godkendt, viderestilles du til trafiksselskabernes selvbetjeningssystem Mit Ungdomskort, hvor du skal bestille og betale dit Ungdomskort.

Vær opmærksom på tidsfrister, da du først skal godkendes til Ungdomskort og derefter bestille og betale hos trafikselskaberne. Du kan tidligst modtage dit Ungdomskort 14 dage efter du har bestilt det hos trafikselskaberne, så bestil i god tid. NB: Vil du have Ungdomskort til studiestart, skal du søge inden sommerferien. Søger du i løbet af sommerferien, kan du ikke regne med at få transportrabat inden studiestart.

Vidste du...

... at stationen Ribe Nørremark kun ligger 200 m fra Handelsgymnasiet Ribe?