Studierejser på HHX

Den bedste måde at arbejde med globalisering og internationale forhold er ved at rejse ud i verden. Det gør vi på Handelsgymnasiet Ribe, for vi ved, at HHX-uddannelsen er den gymnasiale uddannelse, der har flest berøringsflader med resten af verden:

  • Du skal have engelsk på A-niveau.
  • Du skal have enten tysk eller spansk – eller ­begge dele!
  • Vi rejser til både Spanien og Tyskland, så du kan blive dygtigere til dit sprog.
  • Alle bliver tilbudt en studierejse til New York.
  • Alle kan i 3.g prøve at gå i skole i enten Kina, USA, Spanien eller Irland.

I 2.g går turen til New York

Rejser i 1.g

  • Tre dage i København med klassen i begyndelsen af december. Ca. 1.000 kr.
  • Elever med spansk kan komme en uge på sprogskole Malagá. Ca. 5.900 kr. 

Rejser i 2.g

  • Elever med tysk er fire dage i Hamborg eller på udvekslingsbesøg med vores partnerskole i Nordtyskland. Ca. 1.200 kr. 
  • Klasserne rejser til New York i ca. otte dage. Maks. 7.000 kr. 

Rejser i 3.g

  • Mulighed for tre dage på studieretningsrejse i Danmark eller Nordtyskland. Ca. 1.000 kr. 
  • Mulighed for undervisning i Shanghai/Beijing, Boston, Malagá eller Dublin, 2–4 uger. 7.000-20.000 kr.
  • Elever med tysk A er i Berlin i fem dage. 1.500 kr. 

Vi arbejder med globalisering og internationale forhold på den mest spændende måde – nemlig ved at være der selv!

New York

I løbet af foråret i 2.g rejser alle vores HHX-elever til New York for at udforske The Big Apple. Turens program veksler mellem kontakt til virksomheder, møde med danskere i New York, museer og seværdigheder og besøg på et amerikansk universitet – og ikke mindst oplevelsen af at bo midt i verdens vildeste storby.

Vi kender New York fra utallige film – når du vælger Handelsgymnasiet Ribe, vælger du også New York.

De globale fag

I fagene international økonomi, afsætning, historie og kulturforståelse kommer verden helt ind i klassen, men også i alle de øvrige fag har vi en international vinkel. Det er derfor, at vi samarbejder med en række skoler og universiteter i Europa, Kina og USA.

Når du rejser med skolen, kan det, du lærer, selvfølgelig bruges i den daglige undervisning, når du kommer hjem. Vi oplever ofte, at rejserne er med til at sætte vores elever på sporet af, hvad de vil efter gymnasiet.

Regler på studieture

På alle rejser med skolen i 1.g er der et totalt alkoholforbud.

I 2. og 3.g er det tilladt at drikke alkohol til aftensmaden, men aldrig mere end at man til enhver tid kan opføre sig ordentligt og deltage aktivt og være klar til rejsens program. Det er altid forbudt at drikke alkohol på de hoteller og overnatningssteder, som vi bor på, lige som det er forbudt at drikke alkohol på rejsedagene.

De øvrige regler, der gælder for skolens studierejser, orienterer lærerne om i forbindelse med tilmeldingen.