Optagelse og adgangskrav

  • Elever på Handelsgymnasiet Ribe

Direkte fra folkeskolen

For at komme i gang på EUD og EUX skal du have afsluttet folkeskolen eller have faglige kompetencer, der svarer hertil. Den lette vej ind er at søge efter 9. eller 10. klasse, men nogle elever på EUD har været væk fra skolesystemet i nogle år, og har prøvet noget andet i mellemtiden.

Din UU-vejleder skal vurdere at du er uddannelsesparat, så de fleste laver ansøgningen til Handelsgymnasiet Ribe sammen med UU-vejlederne.

Hvad er adgangskravene til EUD og EUX Business?
Du skal have mindst 02 i fagene dansk og matematik fra folkeskolens 9. eller 10. klasse for at søge om optagelse på EUX Business.

 

Merit

Hvis du været i gang med en anden ungdomsuddannelse, eller hvis du har arbejdet nogle år siden du forlod folkeskolen, kan vi også optage dig og eventuelt give dig merit for noget af det, du har lavet siden folkeskolen.

Det bedste, du kan gøre, hvis du er i tvivl om, hvordan du søger ind, er at kontakte en af skolens studievejledere – de kan hjælpe dig med ansøgningen, men også svare på, om der er noget du mangler, for at blive optaget.

Tilmeldingsfrist

Den almindelige tilmeldingsfrist er den 15. marts. Efter den dag begynder vi at lave klasser, og du kan efterfølgende kun blive optaget på erhvervsuddannelserne, hvis der er plads i klasserne. Omvendt kan du blive optaget helt frem til skolestart, hvis der er plads, og hvis du opfylder betingelserne.

Ansøgning om optagelse

Du søger ind på Handelsgymnasiet Ribe på hjemmesiden optagelse.dk.