Hilsner fra tidligere elever

Hilsen fra Anne Wagner

Hvad laver du nu og hvad er planen?

Jeg hedder Anne Wagner, og jeg er tidligere elev fra Handelsgymnasiet Ribe.

Jeg var meget splittet omkring, hvad jeg skulle efter mit efterskoleophold.

Min søster gik på det tidspunkt på skolen, hvilket hun var utrolig glad for. Så det var nok både hende og en spændende infoaften på skolen, der førte til mit valg.

Et valg jeg bestemt ikke fortryder:-).

Jeg tog en Hg på et år, et såkaldt turboforløb. Det førte mig så til, hvor jeg er idag.

Jeg er så heldig at have fået en elevplads i Matas Skærbæk, som var det sted, jeg havde håbet på at komme hen. Jeg skal være i Matas i to år, hvorefter jeg er udannet materialist. Derefter er jeg ikke helt sikker på, hvad mine planer er.

Mit år på Handelsgymnasiet Ribe var med til at modne mig og klargøre mig til arbejdslivet. Noget jeg nyder gavn af idag, da man skal være åben overfor kunderne og tør komme ud over disken.

Udover en masse viden tog jeg også utrolig gode venner og veninder med mig videre.

Lærerne skal have ros for at være gode til at lære fra sig, hjælpe og gøre undervisningen interessant :-)

Alt i alt var det et fantastisk år, som kun har ført gode ting med sig :-)

  • Anne Wagner

Hilsen fra Irina Tutova

Irina fortæller:

Jeg begyndte på HG lige efter min barsel i 2012 og blev færdig året efter. Mit mål var at tage uddannelsen til kontorassistent. Dette var nået, da jeg fik praktikplads ved SKAT i Ribe. Nu, efter 2 år som voksenelev, er jeg fastansat i SKATs Kundecenter.

Min tid på Ribe Handelsskole var ikke særlig lang, men den var spændende og udfordrende.

Skolen formår at skabe gode rammer, så man kan få sine uddannelsesdrømme ført ud i livet. Det vigtigste er dog at have et mål. For har man det, kan man få al den støtte, man har brug for. Handelsgymnasiet Ribe søger for alle de nødvendige redskaber og hjælp, så elever kan stå på egne ben, når de får huen på.

Tættere på fremtiden

På Handelsgymnasiet Ribe bliver vi klogere sammen. Hos os har du relevante fag, hvor virkeligheden altid er helt tæt på.

Vi har om det der sker i verden

Vi har en masse sociale arrangementer og et helt særligt sammenhold.