Uddannelserne fortsætter, når Handelsgymnasiet Ribe fusionerer med Ribe Katedralskole og flytter sammen

Ungdomsuddannelserne i Ribe bliver stærkere, når Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole fusionerer, og for eleverne betyder det flere fag, flere uddannelsesmuligheder og flere sociale aktiviteter. Det bliver simpelthen både sjovere og mere spændende at tage sin ungdomsuddannelse i Ribe. 

Du kan selvfølgelig stadig tage uddannelserne HHX, EUD merkantil og EUX merkantil i Ribe. Hvis du ønsker at begynde på HHX, EUD merkantil eller EUX efter sommerferien 2018, skal du på www.optagelse.dk søge ind på Handelsgymnasiet Ribe – helt som det altid har været.

Måske har du læst i avisen eller set i nogle annoncer, at Handelsgymnasiet Ribe flytter sammen med Ribe Katedralskole inde i midtbyen. Det sker i løbet af næste skoleår, men når du starter i august, er det på Skyttevej 29, hvor skolen ligger i dag.

Læs pressemeddelelsen om fusionen her.

Har du spørgsmål, kan du ringe til os på 7688 2100. 

2017-18 Uddannelsesbrochure

EUX Den nye erhvervsuddannelse

Den nye EUX Business er to uddannelser i en. Du får både grundforløbet til din faglige erhvervsuddannelse, samtidig med at du får en gymnasial eksamen. Efter to år kan du få en elevplads i en virksomhed eller søge ind på en videregående uddannelse.

EUD Den nye erhvervsuddannelse

Den nye EUD er en uddannelse, der har fokus på det praktiske, og som giver dig mulighed for at vælge netop de fag, du er særligt interesseret i. Allerede efter et år skal du afprøve dine evner i erhvervslivet inden for netop det område, du brænder for.